Forretningsbetingelser

Af april 2020

§1: Forretningsbetingelser

Nærværende forretningsbetingelser gælder mellem Advokatanpartsselskabet Magdalena Hoch og klienten i alle forhold, hvor der ikke er truffet anden udtrykkelig aftale.

§2: Bistanden til klienten

Advokatanpartsselskabet Magdalena Hoch vil, i forbindelse med at vi påtager os en sag, afgive en skrivelse til klienten omhandlende de væsentligste elementer i vor bistand, medmindre der har været en mundtlig drøftelse af disse, eller de på anden måde fremgår af sammenhængen. Advokatanpartsselskabet Magdalena Hoch forpligter sig til at varetage klientens særinteresser med kvalificeret juridisk bistand, leveret til aftalt tid og i aftalt omfang. Endvidere tilstræbes den for klienten billigst mulige løsning, og der rådgives når det er hensigtsmæssigt om forligsmuligheder og alternativ konfliktløsning. Alle opgaver udføres inden for lovens rammer, herunder retsplejelovens regler for advokater, Advokatrådets advokat etiske regler, samt anden relevant lovgivning, herunder Lov om hvidvask. Advokatanpartsselskabet Magdalena Hoch opbevarer alle sagsakter på arkiv i mindst fem år fra sagens afslutning. Originale dokumenter tilbageleveres senest ved sagens afslutning, dog således at advokatfirmaet har tilbageholdsret i dokumenterne, indtil sagen er endeligt afregnet.

§3: Fortrolighed

Advokatanpartsselskabet Magdalena Hoch forpligter sig til at behandle alle oplysninger modtaget af klienten eller modta- get om klienten fortroligt. Tavshedspligten gælder alle medarbejdere hos Advokatanpartsselskabet Magdalena Hoch, og gælder både under sagen og efter sagens afslutning.

§4: Klientmidler

Alle klientmidler, der betros Advokatanpartsselskabet Magdalena Hoch, forvaltes strikt efter Advokatsamfundets regler for klientmidler. Advokatfirmaet har endvidere stillet garanti for midlerne jf. nedenstående.

§5: Honorarfastsættelse

Hvis det er muligt, vil Advokatanpartsselskabet Magdalena Hoch opfordring angive en fast pris for den aftalte ydelse inden arbejdet påbegyndes.

I andre tilfælde fastsættes honoraret med udgangspunkt i arbejdets omfang, herunder om arbejdet er leveret på skæve tidspunkter og under tidspres, betydningen for klienten, værdien af den leverede ydelse og det dermed for- bundne ansvar, sagens kompleksitet og det opnåede resultat. De til enhver tid anvendte timesatser kan oplyses efter anmodning.

Omkostninger og udlæg, der har relation til opgaven, herunder eksempelvis syn- og skøn, dokumentudgifter, kør- sel m.v., betales af klienten ud over honoraret.

Normalt indbetaler klienten et depositum i sagen. Beløbet anvendes til de løbende udlæg, men henstår ellers til slutafregningen. Størrelsen af deposita aftales konkret for den enkelte sag.

I længerevarende sager fremsendes kvartalsvise á conto faktura til klienten. Medmindre andet er aftalt, er såvel slutfaktura som á conto faktura forfalden 8 dage efter påkrav.

§6: Ansvar for bistand

Advokatanpartsselskabet Magdalena Hoch er ansvarlig for den ydede bistand efter dansk rets almindelige regler om erstatning.

Advokatanpartsselskabet Magdalena Hoch er dog ikke erstatningsansvarlig for nogen skade der dækkes af en forsikring hos skadelidte og ej heller ansvarlig for følgeskader uanset arten. Advokaterne hos Advokatanpartsselskabet Magdalena Hoch er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet. Alle advokater hos Advokatanpartsselskabet Magdalena Hoch er omfattet af firmaets ansvarsforsikring og garantiordning tegnet hos HDI. Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed uanset hvor advokatvirksomheden udøves.

§7: Forsikring og garanti

Advokatanpartsselskabet Magdalena Hoch har tegnet advokatansvarsforsikring hos HDI Gerning. Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed uanset hvor advokatvirksomheden udøves. Forsikringen dækker tillige digital tinglysning, ejendomsadministration og ejendomsformidling, herunder sikkerhedsstillelse og behandling af betroede midler. Forsikringssummen svarer til de til enhver tid af Advokatsamfundet fastsatte beløb.

§8: Tvister

Enhver tvist, der udspringer af bistand ydet af Advokatanpartsselskabet Magdalena Hoch er underlagt dansk ret, således som den fremtræder, når der ikke er nogen internationale momenter.

Enhver tvist, der udspringer af bistand ydet af Advokatanpartsselskabet Magdalena Hoch, skal indbringes for byretten i Odense og behandles efter reglerne om småsager, uanset sagens karakter og genstand.

§9: Kontaktoplysninger og Bank

Vore kontaktoplysninger er som følger Advokatanpartsselskabet Magdalena Hoch, Østergade 15b, CVR-nr.: 43363069, 5750 Ringe, Tlf.: 35 10 30 09, Sikker@hochlaw.dk, Bank i Nordea, klient konto reg. 2010, konto nr. 6895625017.

I tilfælde af en banks konkurs får indskyderne dækning i henhold til lov om garantiordning for indskydere og in- vestorer. Garantiformuen dækker en berettiget indskyders midler op til et beløb svarende til 100.000 euro (ca. 750.000 kr.). Dækningsmaksimummet gælder det samlede indskud i banken, selvom pengene står på forskellige konti, herunder på både klientbankkonti og egne konti. Der gælder særlige regler for indskud vedr. fast ejendom, hvis den faste ejendom har været anvendt til eller er bestemt til hovedsageligt ikke-erhvervsmæssige formål. Her dækkes beløb op til 10 mio. euro, indtil 12 måneder efter beløbet blev indsat, og uanset om indskuddet står på en særskilt konti. Nærmere oplysninger om garantiordningen findes på Garantiformuens hjemmeside www.gii.dk.

I henhold til Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme skal der udleveres klient id på alle sager ved oprettelse af nye klienter. Det er påkrævet at der udleveres identifikations- kort med billede id og adresseoplysninger ved opstart af sagen.

§10: Yderligere information

Hvis du er uenig i advokatens salær eller behandling af din sag, har du som forbruger mulighed for at klage til Advokatnævnet. Advokatnævnets kontaktoplysninger er: Kronprinsessegade 28, 1306 København K. Telefon: 33 96 97 98. Se: www.advokatsamfundet.dk /advokatnævnet.aspx.

Andet

Klient oplysninger

I henhold til Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme skal der udleveres klient id på alle sager ved oprettelse af nye klienter. Det er påkrævet at der udleveres identifikationskort med billede id og adresseoplysninger ved opstart af sagen.

Interessekonflikt

Forinden sagen påbegyndes undersøges det i henhold til “Advokatsamfundets regler og betingelser”, at der ikke foreligger interessekonflikt eller inhabilitet.

Tavshedspligt

Alle sagsakter uanset type eller art er omfattet af tavshedspligten.